Pizzasnegle
Gode som mellem måltid, til madpakken og til børnefødselsdagen.
Antal: 8
Ingredienser
Dejen
- 500 g Hvedemel
- 25 g Gær
- 1 tsk Salt
- 1 tsk Sukker
- 3 dl Vand lunkent
- 4 spsk olie
Fyld
- 140 g Tomatpure
- 1 stk. løg
- 1 spsk olie
- 100 g Kogt skinke i strimler
- 200 g Revet ost
- 1 tsk Oregano eller timian
- salt og peber efter behov
Sådan gør du
- Rør gæren ud i det lunkne vand.
- Tilsæt olie, sukker & salt.
- Bland melet i lidt ad gangen.
- Ælt dejen godt igennem.
- Lad hæve 1-2 timer.
- Hak og svits løget i olie et par minutter.
- Slå dejen godt sammen og rul den ud til en stor firkant på cirka ½ centimeters tykkelse.
- Smør tomatpuré på, og fordel revet ost, skinke, løg, oregano/timian, salt og peber ovenpå.
- Rul firkanten sammen fra den ene ende og skær den i cirka 2 centimeter tykke skiver.
- Pres skiverne en smule sammen, og lad dem efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i cirka 15 minutter.
- Pensl dem eventuelt med en smule olie, og bag dem i ca. 20 minutter ved 200 grader (alm. ovn)